Menu

Træning men ikke kamp

image
02. marts 2021 kl. 21:03
Bestyrelsen beslutter foreløbig suspension af træningskampe og vinterturnering i HIF frem til den 15. marts

Kære alle

HIF’s bestyrelse har besluttet, at HIF’s hold ikke deltager i turneringer eller træningskampe mod modstandere fra andre klubber foreløbigt frem til 15/3 pga. COVID19. Vi er i HIF meget glade for den mulighed, der nu er blevet for at spille fodbold i klubberne med op til 25 personer. Men vi foretrækker, ud fra et forsigtighedsprincip, at blive på matriklen på Møllebjergvej og træne, indtil myndighederne giver klart grønt lys til yderligere aktivitet.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at afvikle 11-mandskampe, og vi ser ingen grund til at afvikle 5- eller 8-mandskampe mod hold udefra med risiko for unødvendig smittespredning. Der gælder trods alt stadig et generelt forbud mod at forsamles mere end 5 personer i samfundet omkring os.

Også i bestyrelsen ser vi selvfølgelig frem til, at der igen kommer gang i kampene. Men vi vil gerne mane til besindighed endnu et par uger, indtil vi ser, hvordan smitteudviklingen går med den seneste åbning af samfundet. Så nyd nu den genvundne frihed vores hold har fået til at træne. Vi håber, at det kan være med til at holde fodbolden åben i HIF frem til foråret, så vi undgår endnu en nedlukning, inden vi forhåbentligt kommer i gang med den rigtige turneringsfodbold senere på foråret.

Bestyrelsen følger løbende udviklingen og lemper selvfølgelig begrænsningerne, når forholdene forhåbentlig snart bedres.

Beslutningen gælder indtil videre frem til den 15/3, men med mulighed for forlængelse, hvis ikke samfundet åbner mere op og hæver det generelle forsamlingsforbud.

Bestyrelsen har informeret DBU-Sjælland generelt om denne beslutning. Erik eller DBU-Sjælland vil sørge for i KlubOffice at afmelde alle HIF-hold, der deltager i vinterturnering i denne periode.

HANDLING AF DIG:

Hvis dit hold har arrangeret en træningskamp eller deltager i vinterturnering fra nu og frem til den 15/3, bedes du kontakte modstander og meddele aflysning eller flytning af kamp.

Beklager besværet - men vi mener, at det er det korrekte og rigtige at gøre i denne situation. Og vi er ikke alene om dette, se fx:

https://www.tv2lorry.dk/lorryland/fodbold-klubber-i-coronaoproer-smitten-kan-eksplodere?fbclid=IwAR1uZIhKZEV6o4bJQgGnq35yxzETozoJIE9odJCh9nm5hQPMUAL7cOblpXs

Mvh. Bestyrelsen

 

Luk