Menu

Så åbner klubhuset for omklædning, men IKKE for bad

image
08. maj 2021 kl. 13:28
Pga. risiko for legionella må der ikke bades endnu, men det må der fra torsdag den 13. maj

Kulturministeriet har nu åbnet op for, at foreningsidrætten igen kan bruge omklædningsrum og bad i klubhusene, ligesom DBU-Sjælland har givet grønt lys. Lejre Kommune har lovet, at de vil sørge for den nødvendige rengøring af omklædningsrum og toiletter i klubhuset i på Møllebjergvej.

Med andre ord, kan vi i HIF så småt begynde at tage omklædningsrummene i brug i klubhuset. Men der må max være 1 person pr. 4 m2 og husk at holde mindst 2. meters afstand. For brusebad gælder desuden for personer på 18 år og derover, at de skal kunne fremvise et gyldigt coronapas for at benytte badefaciliteterne.

Vær dog opmærksom på, at der går yderligere en uge, inden vi kan tage det første brusebad i klubhuset, da vandbeholderen i klubhuset skal tømmes. Det skyldes, at der efter den lange coronanedlukning er risiko for legionella i vandsystement. Der er med andre ord helt lukket for brusebad, indtil vandet i tanken er skiftet. Ifølge planen kan der dreje op for vandet fra og med torsdag den 13. maj.

Men, men, men selvom vi åbner for omklædning er coronaen stadig en faktor, vi skal tage højde for. Så vær meget opmærksomme på, at I kun bruger de omklædningsrum, der står angivet på kampplanen. Hjælp også jeres modstanderhold med at overholde dette.


Kampe har forrang for træning. Det betyder, at der på nogle hverdage desværre ikke er adgang for omklædning/bad for de trænende hold. Lejre Kommune sørge for at gøres rent hver dag og i nogle tilfælde også mellem lørdag og søndag. Det er ikke tilladt at "genbruge" et omklædningsrum, hvis der ikke er gjort rent.

Vi har mange kampe, hvilket betyder, at jeres hold i nogle tilfælde får anvist "uvante" omklædningsrum. Dette for at sikre, at rengøringen er på plads og for at give det bedste match mellem størrelsen på hold og omklædningsrum.  Tjek derfor altid planen inden I går i omklædningsrummene!

 

Læs DBU’s reviderede retningslinjer: https://www.dbu.dk/klubservice/fodboldens-corona-regler/

Luk