Lukning af HIF fortsætter

Regeringen besluttede i går at forlænge de skærpede nationale tiltag som er iværksat for at begrænse og forsinke covid-19-smitten i samfundet. Det sker foreløbigt frem til og med 7. februar 2021. Det betyder bl.a., at forbuddet mod at forsamles mere end fem personer foreløbigt gælder frem til den 7. februar, hvilket gør det praktisk umuligt at træne fodbold. HIF’s bestyrelse har på denne baggrund desværre måtte besluttet at forlænge nedlukningen af fodbolden i HIF i denne periode.
Forlængelsen skyldes forekomsten af den mere smitsomme, britiske virusvariant, cluster B.1.1.7, som er stigende i Danmark. Myndighederne vurderer, at udbredelsen af denne virusvariant udgør en betydelig risiko for, at samfundsmitten eskalerer.
Det vides selvsagt endnu ikke, om regeringen vil forlænge de skærpede restriktioner – herunder forsamlingsforbuddet yderligere efter den 7. februar. Men meldingerne fra de sundhedsfaglige eksperter er ikke opmuntrende og kunne desværre tyde på, at en yderligere forlængelse ikke er usandsynlig.
Klubben vil i de kommende uger følge udviklingen nøje og forsøge at optimere klubbens anlæg, så flest mulig hold kan komme til at spille fodbold i HIF, så snart der overhovedet bliver mulighed for det.
Klubhuset vil også fortsat være lukket for omklædning og ophold.
Læs mere om de nye restriktioner hos SÙM