Kridteholdet går indendørs

Ikke al aktivitet er lukket ned i Hif
Hvalsø IF's berømte kridtehold har ikke slået mange streger på banerne på Møllebjergvej de seneste uger pga. coronanedlukningen af fodbolden.
I stedet har de brugt kræfterne inden døre. To af kridteholdets veteraner, Torkild og Bruno Larsen, har således lige nået at friske klubhusets kedel- og vaskerum op med en gang maling inden nedlukningen.
Som det kan ses på billede fremstår lokalerne nu flot til sæsonstarten efter nytår.
Tak til kridteholdet, som vi håber at se slå masser af streger på grønsværen til foråret.