Forsigtig genåbning af træning under COVID-19 retningslinjer
COVID-19 satte for snart et par måneder siden en stopper for al træning og aktivitet i klubben. Det har været rigtig hårdt for os alle, og vi har savnet både medlemmer, forældre, livet i klubben og alle jer fantastiske frivillige.
Myndighederne har nu givet politisk grønt lys til, at fodboldtræningen må starte op igen. Denne åbning omfatter ifølge Lejre kommune udendørs faciliteter og kommunale anlæg. Men det kommer til at foregå på nogle helt andre vilkår, end dem vi kender fra før corona. Nogen vil måske sige, at man slet ikke kan spille fodbold på de betingelser.
Men vi synes, at også en lille åbning er en åbning. Vi håber derfor på, at I vil give det en chance. Vi vil i hvert fald gerne kunne tilbyde lidt fodbold til alle jer, som rigtig gerne vil i gang igen. Men det er vigtigt at overholde alle regler til punkt og prikke.
Vi vil her forklare nærmere om, hvordan opstarten kommer til at foregå, således at I forhåbentligt føler jer tilstrækkeligt informeret til at komme i gang. Der er mange ting, vi skal gøre anderledes, og mange retningslinjer vi skal overholde for at få lov. Denne besked er derfor lidt lang, men I bedes venligst læse det hele.
Generelle DBU retningslinjer for træningen:
DBU har udformet fodboldens corona-regler, som er i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer, der beskriver de rammer, træningen skal overholde. Disse er:
- Man møder ikke op til træning, hvis man er syg, eller har symptomer på COVID-19. Det gælder også, hvis man bor sammen med, eller har været i kontakt med en person, der er testet positiv.
- Alle træningsgrupper inkl. træner må max være på 10 personer
- Der skal holdes 2 meters afstand mellem alle deltagerne – også under træningsøvelserne
- Ingen high-fives, gensynskram eller anden fysisk kontakt
- Grundig vask af bolde og andre rekvisitter efter træning.
- Alle spillere vasker eller afspritter hænder inden træning
- Klubhuset er lukket, så al omklædning og bad foregår hjemme
- Der spilles endnu ikke nogen kampe – blot træningsøvelser med god afstand
I kan læse de samlede retningslinjer for opstart af fodboldtræningen her: https://www.dbusjaelland.dk/nyheder/2020/maj/fodboldklubberne-kan-aabne-igen-med-coronaregler/<https://eur05.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.dbusjaelland.dk%2 Fnyheder%2F2020%2Fmaj%2Ffodboldklubberne-kan-aabne-igen-med-coronaregler%2F&data=02%7C01%7C%7Ce5b14ffe0579 4261f01f08d7f52ba25d%7C84df9e7fe9f640afb435aaaaaaaaaaaa%7C1%7C0%7C637247440099685474&sdata=7KgCtDZq1MIYVtsmP3DasFhX5v7othw0jlSI0E4jY54%3D&reserved=0>
Yderligere HIF-retningslinjer for træningen:
- Det er frivilligt for alle trænere om træningen skal gennemføres og for spillere om de vil træne under disse vilkår. Hvis man ikke er tryg ved det, er der fuld opbakning fra klubbens side til ikke at gøre det.
- Træningstiderne er i princippet ikke ændrede i forhold til tidligere udsendte træningsplan. Dog er banefordelingen ændret og starttiderne forskudt lidt, så vi undgår ”myldretid”. De enkelte trænere for hver hold vil melde træningstider ud til jer, og denne træningsplan findes også på HIF hjemmesiden.
- Opkridtningen er på vej. Hvis kridtningen ikke er helt på plads, skal hvert hold forholde sig til den banefordeling der er lavet og som alle trænere har modtaget.
- Der må være 2 grupper á 10 personer inkl. træner på en 11-mands bane. Grupperne (banerne) skal være adskilt af en midterzone på mindst 2 meter og må ikke blandes under træningen.
- Bestyrelsen har besluttet, at Kunsten kun betragtes som én bane. Altså kun 10 personer på Kunsten i alt, dette for at undgå at de mange forbipasserende (som sikkert ikke kender til andet en forsamlingsforbuddet på 10 personer) ser mange folk bevæge sig rundt på kunsten og måske kontakter politiet og som i værste fald hurtigt kan udvikle sig til en total nedlukning af anlægget.
- Evt. afmærkede 5-mands banerne må ligeledes bruges til grupper á 10 personer.
- Man skal have spist, være klædt om hjemmefra og have tisset af, da klubhuset er lukket inkl. adgang til træningstøj, omklædningsrum og cafe.
- Forældre må IKKE tage ophold i eller omkring klubhus eller på anlægget, da de tæller med som del af de 10 personer i en gruppe.
- Kun træneren går i boldrum og tager alene bold/rekvisitter ud. Der er sæbe, børster, spande og håndsprit i boldrummet, til rengøring af bolde og kegler.
- Håndsprit er med ud på banen.
- Nogle hold vil måske bede hver enkelt spiller tage egen bold med, da træner dermed slipper for rengøring af bolde efter hver træning, venligst bak op omkring det og hav forståelse for dette.
- Hver spiller skal medbringe egen drikkedunk og gerne en lille håndsprit, hvis de har.
- Normalt plejer vi at elske, når vores medlemmer sammen hænger ud i klubben, både før og efter træning, men i den kommende tid, skal vi bede jer om at komme til tiden, gå til tiden og ikke følges ad i store grupper.
Med sportslige hilsener
Bestyrelsen, Hvalsø IF Fodbold
Seneste nyheder
-
GenereltU19-drenge slutter sæsonen med neglebider-nederlag
-
UngdomUngdomsafslutning i HIF
-
SeniorTilbage i serie 1
-
SeniorHIF taber pokalfinale
-
GenereltHIF-veteraner spiller pokalfinale
-
UngdomU12 drengene åbner forårssæsonen
-
SeniorHIF-veteraner i pokalfinale
-
SeniorHIF slår United
-
UngdomPigefodbold for de yngste
-
GenereltGeneralforsamling 2025 (1)
-
GenereltEndnu et sjællandsmesterskab i Futsal til Hvalsø
-
GenereltU19-drenge slår stærk række 1-modstander
-
SeniorSå ruller bolden igen i Hvalsø IF
-
GenereltHæder til ung HIF-træner
-
GenereltGeneralforsamling 2025
-
UngdomNy ungdomsformand i HIF
-
UngdomAfgørelse i sag om vold mod dommer
-
SeniorSæsonafslutning 2024
-
SeniorUBESEJREDE
-
GenereltU19-drenge henter 9. sejr i streg og vinder rækken
-
SeniorDerbysejr til HIF
-
SeniorDERBY
-
GenereltLoppemarked i Hvalsøhallerne
-
SeniorSå gik den ikke længere
-
GenereltU19-drenge vinder igen
-
GenereltTo sikre sejre og et knebent nederlag
-
SeniorHIF nedlægger Undløse BK i målrigt dyst
-
SeniorEn god lørdag på stadion
-
SeniorNye ansigter hos HS1
-
SeniorFire i rap
-
UngdomNyt format for fodboldskole i Hvalsø
-
GenereltGod pointhøst i ugens kampe på Hvalsø stadion
-
SeniorStor fodbolduge i vente
-
GenereltEndnu en sejr til U19-drenge
-
SeniorHerre senior 1 åbner med udesejr