Menu

Coronalukning af HIF forlænges

image Covid-19 restriktioner forlænger lukning af HIF til efter vinterferien
29. januar 2021 kl. 09:55
Regeringen forlænger restriktioner frem til og med den 28. februar

Regeringen besluttede i går at forlænge de skærpede nationale tiltag som er iværksat for at begrænse og forsinke covid-19-smitten i samfundet. Det sker foreløbigt frem til og med 28. februar 2021. HIF’s bestyrelse har på denne baggrund desværre måtte beslutte at forlænge nedlukningen af fodbolden i HIF frem til denne dato.

Forlængelsen skyldes, som det vel efterhånden er de fleste bekendt, forekomsten af den mere smitsomme, britiske virusvariant, cluster B.1.1.7, som er stigende i Danmark. Myndighederne vurderer, at udbredelsen af denne virusvariant udgør en betydelig risiko for, at samfundsmitten kan eskalere, hvis ikke de stramme restriktioner fastholdes.

Det vides selvsagt endnu ikke, om regeringen vil forlænge de skærpede restriktioner yderligere efter den 28. februar. Men allerede nu har statsministeren sagt, at der ikke bliver tale om en hurtig åbning af samfundet. Vi håber dog, at det til den tid bliver muligt at åbne lidt mere op, så vi langsomt kan komme i gang med fodbolden.

Klubben vil fortsat følge udviklingen nøje og give en melding, så snart der er godt nyt fra regeringskontorerne.

Klubhuset vil også fortsat være lukket for omklædning og ophold.

Læs mere om de nye restriktioner hos SÙM: https://coronasmitte.dk/nationale-tiltag/nationale-tiltag

Luk