Al fodbold i HIF på pause

I dag sænkede regeringen forsamlingsforbuddet fra ti til fem foreløbigt frem til den 17. januar for at reducere smitten i samfundet, så meget som muligt før den britiske covid-19-variant vinder mere indpas. Det sker med virkning fra i morgen den 6. januar. Beslutningen bygger oven på regeringens beslutning fra den 29. december om at forlænge de skærpede coronarestriktioner fra den 9. december frem til den 17. januar.
Regeringen ønsker med sin beslutning at foretage en markant nedlukning af det danske samfund. Set i dette lys pålægger bestyrelsen alle senior og ungdomshold at lukke for al træning i HIF frem til den 17. januar, hvor regeringens skærpede restriktioner foreløbigt gælder til.
"Vi vil i HIF gerne give vores bidrag til at reducere aktiviteten i samfundet i en tid, hvor smitteniveauet er for højt. Så vi pålægger alle hold at sætte træningen på pause frem til foreløbigt efter den 17. januar. Det er vores håb, at vi herefter kan starte op med træning i HIF i henhold til de til den tid gældende COVID19-regler for fodbolden, og at vi i løbet af 2021 kommer tilbage til helt normal fodbold aktivitet igen”, udtaler formand Jakob Hermansen.
Det vides dog selvsagt endnu ikke, om regeringen forlænger de skærpede restriktioner – herunder forsamlingsforbuddet på fem efter den 17. januar. Men meldingerne fra dagens pressemøde i Statsministeriet tyder desværre på, at en forlængelse er sandsynlig.
Klubben vil i de kommende uger følge udviklingen nøje og forsøge at optimere klubbens anlæg, så flest mulig hold kan komme til at spille fodbold i HIF, så snart der overhovedet bliver mulighed for det.
Klubhuset vil også fortsat være lukket for omklædning og ophold.
Læs mere om de nye restriktioner hos SÙM: https://coronasmitte.dk/nationale-tiltag/nationale-tiltag