Åbningssejr til U19-drenge!

Det var med nogen spænding at det nystartede U19-drengehold åbnede sæsonen. Hvordan ville holdet klare sig med lutter 1.års-spillere? Var det gode sammenspil fra U16 (før efterskoletiden…) intakt? Og var der luft til 2x45 minutter? Det blev heldigvis lutter positive svar!
Hvalsø åbnede kampen med godt tempo og fysisk og de havde bestemt hørt efter cheftræner Kenn Rasmussens dessiner! På sidelinjen blev der undervejs talt om bl.a. konceptspil og signaturafslutninger og det var bestemt noget spillerne havde taget til sig.
Allerede efter 2 minutter kom Hvalsø foran efter et koks i Herstedøster-forsvaret. Hvalsø spillede rigtig solidt og disciplineret i starten, men alligevel fik modstanderne udlignet 10 minutter senere efter en Hvalsø-fejlaflevering midt på banen – en scoring nærmest ud af ingenting. Men Hvalsø-holdet gik ikke i panik, fastholdt konceptet og var modstanderne spillemæssigt overlegne i hele 1. halvleg. 4-1 blev det til ved pausefløjt, hvor især det fjerde mål var en fryd for øjet med tre førstegangsafleveringer og til sidst en kølig inderside.
Alt var godt, men som Kenn sagde i pausen: ”Vi skal blive ved at fastholde koncentrationen – den er ikke hjemme endnu”. Det viste sig desværre at være sandt, for de første 15-20 minutter efter pausen sejlede Hvalsø rundt. Spilkonceptet var glemt i pausen og Herstedøster fik reduceret til 2-4. Heldigvis var deres angribere utroligt uskarpe, ellers kunne det meget nemt have stået 4-4 midt i 2. halvleg!
Men heldigvis kom der igen blod til hjernen på Hvalsø-spillerne, spillet begyndte at køre som i 1. halvleg og en Hvalsø-scoring til 5-2 punkterede Herstedøster. Modstanderne forfaldt til en masse brok, hvilket gik ud over deres fokus på spillet. I stedet tyede de til et knap så pænt spil og sprogbrug. Stor ros til Hvalsø-drengene for ikke at gå med på den galej, men i stedet at blive ved med at spille fodbold.
Kampen endte 7-2 til Hvalsø IF, men det kunne let være blevet tocifret med lidt mere koncentration til sidst, hvor Herstedøster gik helt i opløsning med to gule og et rødt kort. Hvalsøs mål blev scoret af Jeppe Brandborg (2), Konrad Monk Holm (2), Rasmus Werner Jensen, Laurits Kragh Lindbo og Ture Halskov, men der var i den grad tale om en rigtig gedigen holdindsats, som lover godt for de kommende kampe!
Alt i alt en meget positiv start for U19-drengene, som spiller igen allerede på tirsdag 20/8 kl.18.45. Det er igen på hjemmebane, denne gang en pokalkamp med Himmelev-Veddelev, som rangerer en række over Hvalsø. Vi ses på stadion!
(Foto: H.H. Kragh-Nielsen)
Seneste nyheder
-
UngdomU12 drengene åbner forårssæsonen
-
SeniorHIF-veteraner i pokalfinale
-
SeniorHIF slår United
-
UngdomPigefodbold for de yngste
-
GenereltGeneralforsamling 2025 (1)
-
GenereltEndnu et sjællandsmesterskab i Futsal til Hvalsø
-
GenereltU19-drenge slår stærk række 1-modstander
-
SeniorSå ruller bolden igen i Hvalsø IF
-
GenereltHæder til ung HIF-træner
-
GenereltGeneralforsamling 2025
-
UngdomNy ungdomsformand i HIF
-
UngdomAfgørelse i sag om vold mod dommer
-
SeniorSæsonafslutning 2024
-
SeniorUBESEJREDE
-
GenereltU19-drenge henter 9. sejr i streg og vinder rækken
-
SeniorDerbysejr til HIF
-
SeniorDERBY
-
GenereltLoppemarked i Hvalsøhallerne
-
SeniorSå gik den ikke længere
-
GenereltU19-drenge vinder igen
-
GenereltTo sikre sejre og et knebent nederlag
-
SeniorHIF nedlægger Undløse BK i målrigt dyst
-
SeniorEn god lørdag på stadion
-
SeniorNye ansigter hos HS1
-
SeniorFire i rap
-
UngdomNyt format for fodboldskole i Hvalsø
-
GenereltGod pointhøst i ugens kampe på Hvalsø stadion
-
SeniorStor fodbolduge i vente
-
GenereltEndnu en sejr til U19-drenge
-
SeniorHerre senior 1 åbner med udesejr
-
GenereltÅbningssejr til U19-drenge!
-
SeniorSå ruller bolden igen i HIF (1)
-
SeniorHIF slår Holbæk i seriepokalen
-
UngdomFodboldleg for de allermindste
-
SeniorHIF går videre til semifinalen ved SM